Jeg havde fået lidt penge af mine forældre i
fødselsdagsgave, og de skulle gå til en Pergola. Jeg havde set den hos Harald
Nyborg, og den ville give lidt højde til min have. Jeg kunne allerede se
Kaprifolierne klatre op og danne en blomstrende krone. Det var egentlig en
indgangsportal, men den passede perfekt i målene til min ene terrasse, og
derfor blev den bestilt på nettet til levering.
Pergolaen dukkede op og jeg fik samlet den og
hejst den op. Den var for kort! Den nåede ikke ud over fliserne. Den eneste
måde hvorpå den kunne stå der var, at jeg fjernede nogle af fliserne, og at
den så stod længere inde på den i forvejen meget lille terrasse.
Nej, det gik ikke. Og hvordan kunne jeg dog
tage så meget fejl? Niels og Anna stod og kiggede lidt hen imod mig, og
talte sammen med lavmælte stemmer. Åh. Bare man dog havde sin egen, private
have, hvor ingen kunne følge med!
Det viste sig, at det var overliggeren, som
var bredere end siderne, og jeg havde taget mål efter overliggeren, som var annonceret som bredden!! Jeg måtte af med
den, jeg måtte sælge den videre ..... jeg ledte febrilsk efter en løsning på
mit pinlige problem.....
Samtidig var jeg igang med at få lagt mine
havestier med resterne og de fine, fine sten fra terrasserne. Heldigvis havde
min hjælper en løsning: ”Vi saver den over og sætter et ekstra bræt ind”, sagde
han. Og det gjorde han. Han kom også næste dag med nogle lange jernstykker, så
den kunne sættes ordentligt dybt og stabilt ned i jorden.
Én lykke kommer sjældent alene: Da jeg skulle
hjem samme dag, stod der en rød havebænk på vejen. Den stod ti meter fra lågen
til Sydbakken foran en villa. Jeg kunne næsten ikke tro mit held – og var den nu virkelig også stillet ud til
storskrald? Jeg bankede straks på døren. Den var god nok. ”Bænken er gået i
stykker, vores teenagere har ødelagt den”, sagde den venlige dame.
Jeg fik båret den ned i min have, og ja – der
var flere ”brud” på bænken, men den var så fin og klædte min have så godt, at
det måtte jeg finde en løsning på senere.
Næste dag hjalp min hjælper mig med at lave
stierne færdig, sætte pergolaen op, og det tog ham ti minutter at ordne den
ødelagte havebænk :-)
I had a little money from my parents for my birthday , and they had to go to a Pergola . A pergola would provide a little height to my garden. I could already see the honeysuckle climbing up to create a flowering crown. I measured everything, and ordered it online for delivery.
The pergola arrived, and I put it together and hoisted it up . It was too short! It did not reach across the patio!
How could I have made such an error? Niels and Anna stood in their garden, shaking their heads and speaking with quiet voices . Oh, if only I had a private garden , where no one could follow!
It turned out that the top of the pergola was wider than the sides, which had been given as the width! It wasn´t going to work, I had to sell it ..... I searched frantically for a solution to my embarrassing problem ..... before all of the gardenkeepers noticed.
At the same time I started to lay my garden paths with the remains of the pretty stones from the terraces. Luckily, my helper came up with a solution: " We´ll saw it over and put an extra board in," he said. And he did. He also arrived the next day with some long iron pieces, so it could be set deeply and stable into the ground.
One happiness doesn´t come alone : When I was going home the same day , there was a red garden bench on the street. It stood ten feet from the gate to the Gardens in front of a villa. I could hardly believe my luck - were the owners really giving it up? I knocked on the door: " The bench is broken, our teenagers have destroyed it," said the friendly lady.
I happily brought it down to my garden , and yes - there were several "breaks" on the bench , but it was so nice and suited my garden so well that I had to find a solution later.
The next day my helper finished my paths, put the pergola up - and then it took him ten minutes to fix the broken garden bench :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar