mandag den 5. august 2013

Kaffebesøg, Tante Ingeborg, Onkel Martin og en Stolt Gartner! - Coffee, Aunt Ingeborg, Uncle Martin and a Proud Gardener!

Nu var det snart på tide at invitere Tante Ingeborg på havebesøg. Tante Ingeborg har en stor, smuk og frodig gammel have, som hun har passet i over tredive år. Jeg havde de sidste par år været på have-kaffe-besøg hos hende, og nu var det min tur til at vise min have frem.

Jeg kiggede på både vejrmeldingen samt på mine Mammelukærmer og Stolte Kavalerer, og alt tegnede godt den følgende onsdag kl. 15:00 til kaffe. Vi var nu nået frem til begyndelsen af august, og min blomstrende hæk var netop sprunget ud. De hvid-rosa Mammelukærmer stod omkring min terrasse som en meterhøj bedårende, blomstrende hæk, og de Stolte Kavalerer levede op til deres navn, og stod bagved og tittede op i høje skyer af lilla, bordeaux, hvid og lyserød. Mine ærteblomster - rosa, lys- og mørklilla - stod meget smukt, duftende og klatrende op ad de bambuspyramider, jeg havde plantet dem ved. 

"Ih, hvor står dine ærteblomster flot - mine er ikke blevet nær så flotte!"
Udbrød Tante Ingeborg, da hun gik rundt og inspicerede min lille have. Det var et vidunderligt kompliment!

Om formiddagen havde jeg gået og puslet og ordnet og nippet. En særligt snakkesalig havenabo kom forbi, og da jeg blot svarede: "Mm, tja, ja....", med næsen nede i blomsterne og jorden, tror jeg hun indså, at der absolut ikke var tid til idag.

Jeg havde fået plantet ni roser, og flere af dem stod i blomst. Et lille æbletræ, en syren, en lyserød potentil og flere stauder stod også som juveler til vidne om mit hårde arbejde, og det var en meget stolt haveejer, som viste have frem til Tante Ingeborg. 

Oh at nyde sine succeser! Og det blev et vidunderligt kaffe besøg. Onkel Martin var også med, og vi sad på den fine terrasse under parasollen, mens bierne svirrede omkring blomsterhækken, selv Kæmpe Valmuerne artede sig, og Sydbakkens haver i det hele taget blomstrede og duftede om kap.









 Now it was time to invite Aunt Ingeborg for a visit. Aunt Ingeborg has a large, lush and beautiful old garden, which she has tended for more than thirty years. The past years I had been going for anual garden-coffee visits with her, and now it was my turn to show her my garden.

I looked at both the weather forecast and my Lavatera Pink Blush and Mixed Cosmos, and all seemed well the following Wednesday at 3pm for coffee. It was the beginning of August , and my flowering hedge was in bloom. The white-pink Lavatera stood around my patio as an adorable, neat, flowering hedge, and tall Cosmos stood at the back and peered up into the sky in high clouds of purple, burgundy, white and pink. My Sweet Peas - pink, light and dark purple - were very beautiful, fragrant , and climbing up the bamboo pyramids.

"Oh, your Sweet Peas are lovely - mine are not nearly as nice !" exclaimed Aunt Ingeborg as she walked around and inspected my small garden. It was a wonderful compliment!

Earlier that day I had puttered quite briskly around my garden, snipping, nipping, tying up and sweeping. A particularly talkative garden neighbor came over, and as I replied, " Mm , well, yes .... ", with my nose down in the flowers and the earth , I think she realized that there was absolutely no time today.

I had planted nine roses, and several of them were in bloom. A small apple tree, a lilac, pink Asterales and more perennials were also jewels to testify  my hard work and it was a very proud gardener, who showed her garden  to Aunt Ingeborg .

Oh to enjoy ones´ successes! And it was truly a wonderful coffee visit. Uncle Martin was also there, and we sat on my pretty patio under an umbrella while the bees were buzzing around the flowers, even the Giant Poppies behaved and stood tall and dark-red.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar