En dag på vej hjem fra haverne kom sagen om katten Viggo. Der var
billeder af Viggo på alle gadehjørner – Viggo var nemlig løbet hjemmefra. Han
var meget sky og slet ikke vandt til at være ude. Der var et billede af en
hvid, langhåret perserkat, med et INDEKAT udtryk. Jeg blev meget bekymret på
hans vegne, og jeg følte virkelig med hans ejere. Da han så ydermere var eftersøgt i ugeavisen næste dag, måtte jeg gøre noget. Jeg fik den grufulde
tanke, at han var blevet stjålet og var i færd med at blive solgt i Den Blå Avis.
Jeg havde hørt rygter om mode-race-hunde, som blevet stjålet foran supermarkeder, og nu
var jeg bange for, at samme skæbne var ved at overgå Viggo. Jeg skrev en sms
til hans ejere, for at advare dem, og for at foreslå, at de straks søgte under
”Perserkatte til salg” i Den Blå Avis. Der kom en taknemmelig sms tilbage, med
tak for min henvendelse, men at han var blevet set ved Hundesømosen, og at han
nok gemte sig.
HUNDESØMOSEN?? Det var lige ved siden af
Sydbakken. Jeg skrev straks tilbage, at jeg var meget lettet over, at han ikke
var blevet solgt i Den Blå Avis, og at jeg i øvrigt var på vej ned til min
nyttehave i nabolaget og ville kigge efter ham.
Jeg kom hurtigt ud af døren med madpakke,
solhat og katte-sele og kørte ned til Hundesømosen. Jeg trak cyklen rundt om
mosen, mens jeg kaldte: ”Hej Viggo… Kom Viggo (fløjt fløjt), kom så Viggo,
Nårh, …..VIIIIIGO!!”, og jeg var meget glad for, at der ikke var andre
mennesker på stierne lige på det tidspunkt. Til gengæld var mosen et smukt,
pragtfuldt område på denne junidag – i fuld sol– der var masser af gemmesteder
i det høje, bølgende græs – men der var ikke skyggen af Viggo. Jeg slappede
mere og mere af, og blev enig med mig selv om, at Viggo var taget på springtur
– og at han sad og lurede på mus og fluer et sted i det høje græs og nød sin
frihed. En uge senere fik jeg at vide, at Viggo var kommet hjem igen.
One day on my way home from the gardens I came across the case of the cat Viggo . There were pictures of Viggo on every street corner - Viggo had in fact run away from home . He was very shy and not used to being outdoors. There was a picture of a white , long-haired Persian cat , with an "indoor" cat expression . I was very concerned on his behalf , and I really felt for his owners . When I saw his picture in the weekly newspaper the next day , I had to do something. I got the horrible thought that he had been stolen and was in the process of being sold in the Blue Newspaper . I had heard rumors about fashion - breed dogs , that were stolen in front of supermarkets, and now I was afraid that the same fate was about to surpass Viggo . I wrote a text message to his owners to warn them and to suggest that they immediately sought " Persian Cats for sale" in the Blue Newspaper . There came a grateful text back, with thanks for my concern , but that he had been seen by the Doglakebog and that he probably was hiding in the area .
THE DOGLAKEBOG ? It was right next to the Southslope Gardens . I immediately wrote back that I was very relieved that he had not been sold in the Blue Newspaper, and that way I was going down to my allotment in the neighborhood, and that I would look for him.
I quickly left my apartment with lunch box, sun hat and cat harness and cykled down to the Doglakebog . I walked my bike around the bog , while I called , "Hey Viggo ... come on Viggo ( whistle whistle ) , here Viggo ..... VIIIIIGO !" And I was very happy, that there were no other people on the paths that afternoon. But the bog was a beautiful, beautiful area on this pretty June day - in full sun , there were plenty of places to hide in the tall , wavy grasses - and there was no sign of Viggo . I relaxed more and more , and decided that Viggo had eloped - and that he was spying on mice and flies somewhere in the tall grass while enjoying his freedom . A week later I was told that Viggo had come home again .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar